Derfor skal I tage på et romantisk ophold
Om du arbejder 10 timer hver dag i banken eller slider i det med børnene i børnehave, er helt ligegyldigt. Hverdagen er for alle mennesker til tider hård at komme igennem. Vi har gøremål og to do-lister så lange, at vi aldrig kommer i bund.
Denne til tider stressede hverdag beskadiger ofte parforholdet. Når I kun ser hinanden kort ved morgenbordet, igen ved aftensmaden – hvis overhovedet der – og til sidst helt udmattede i sengen.
Når små børn kommer ind i billedet, bliver der kun mindre tid til jeres intimitet, omsorg og kærlighed. Derfor skal I vælge at drage på et romantisk ophold. Forholdet kræver, at I retter jeres fokus på hinanden. Desuden skal i drage afsted, fordi et kæreste weekendophold giver:
- Frisk luft i parforholdet
- Tid til intimitet og kærlighed
- Nye oplevelser i det danske land
- Afstresning og afslapning
- Tid til livsnydelse med livspartneren
Frisk luft til parforholdet
Glemmer vi os selv i den stressede hverdag, kan det have uheldige konsekvenser for vores psykiske helbred. Glemmer vi parforholdet, kan det have fatale konsekvenser for samlivet med partneren.
På et kæresteophold i Danmark er der pludselig tid til at tage noget frisk luft. Tid til at snakke om de ting, der nærer jer i hverdagen. Tid til at kigge hinanden i øjnene – uden forstyrrende elementer Tid til at finde ind til den kærlighed, der kan overses i hverdagen
Nogle gange har vi alle lige at skulle trække noget frisk luft inden et vigtigt møde eller inden showet starter. Her kan man gå en tur og forsøge at slå tanker og nerver ud af hovedet. Så du kan få bare lige et par minutter, hvor du spadserer rundt med et tomt hoved.
Noget af det samme er i spil, når I drager på et kæresteophold med spa. Opholdet kan ikke vare evigt, I har arbejde, pligter, familie, måske børn, I skal vende tilbage til.
Men I har lige denne weekend – måske en hel uge – hvor I kan koble fra og bare være jer selv.
Det er her, i parforholdets friske luft, at der pludselig bliver tid til at tale om, hvordan I egentlig har det. Der bliver tid til at fokusere sin opmærksomhed på partneren. Der bliver tid til at være intim, uden at I skal være bange for en larmende telefon, skrigende barn eller irriterende nabo.
Oplev nye dele af vores skønne land
Et kæresteophold i Jylland giver mulighed for, at I kan opleve en ny del af landet.
Måske har I aldrig været på den jyske vestkyst.
Måske har I aldrig set de to have, der møder hinanden i Skagen.
Måske har I aldrig set den smukke Limfjord fra en hyggelig kro.
Det fantastiske ved en kæreste-weekend er, at I frit kan vælge, hvor I landet I vil søge hen. I kan opleve den danske, smukke natur med hede, skovområder, hav, middelalderbyer og meget mere.
Selvom I har valgt et perfekt wellness sted til jeres kæresteophold, hvor I får massage, spa, udsøgt mad og drikkevare, trænger fødder på et tidspunkt til en spadseretur. Her bliver der tid til at bevæge sig rundt blandt smukke floder i Jylland, blandt den vilde vind ved Vesterhavet eller rundt i Rold skov.
I har også rig mulighed for at drage mod hovedstaden til et kæresteophold i København. Ikke alle mennesker har brug for at blive blæst omkuld ved Vesterhavet for at kunne afkoble fra hverdagen.
København byder på udsøgte oplevelser. I kan besøge en lækker restaurant, tage i Tivoli, tage på en bar, til koncert. I kan gå romantiske ture langs kanalerne i Christianshavn hånd i hånd. Og I kan vende snuden hjem mod jeres hotel, hvor I finder absolut ro.
Kæresteopholdet behøves ikke være dyrt og luksuriøst
Jeres kærestetur i Danmark behøver bestemt ikke være nogen dyr fornøjelse. De bedste ophold er ikke selvsagt de dyreste.
Jeres parophold i Danmark kan snildt være billigt, uden at opholdet tager skade af det.
Det kunne være, I skulle droppe København og tage på kæresteophold på Sjælland. Her finder i priser, som ikke kan sammenlignes med de høje priser i hovedstaden.
Samtidig får I en udsøgt lejlighed til at udforske Sjælland. Alt for ofte bliver Sjælland synonym med København, hvad Sjælland bare ikke er.
Sjælland byder på rig natur, på museer, på slotte, på udsøgte strande, på floder og unikke byer og bygninger. Her kan I sagtens finde et skønt ophold, hvor prisen ikke er presset helt i top.
I kan også holde prisen nede, hvis I glemmer ideen om, at I skal have spa og wellness. Det er måske slet ikke nødvendigt. Hvis turen skal handle om jer, om jeres intimitet, om jeres gåture, spiseopleveler og jer, der daser rundt på værelset. Så er det ikke engang sikkert, I vil få brugt det dyre wellness.
Udforsk naturen i regionen – eller bliv i spaen
Et parophold I Danmark skal kunne passe til alle par, høj som lav, naturmennesker som kulturmennesker osv.
Er I f.eks. meget til at komme ud i landskabet og snuse til den friske luft, tage ned på havnen og se bådene sejle i land. Så vil et kæresteophold på Fyn helt sikkert være noget for jer.
Den skønne ø er nærmest skabt til et romantisk ophold for to personer. Det kunne være i det Sydfynske, hvor det sydfynske øhav kunne opleves og udforskes. Der er gamle byer og hyggelige stræder, hvor I kan tage i gårdbutikker, små museer, gamle kirker, på hyggelige spisesteder, og hvad I nu ellers kan finde på.
Derudover finder I også luksus kæresteophold på Fyn, som kan inkludere så mange goder på hotellet, at I aldrig kommer derfra. Der er spa, wellness, udsøgt mad og haver, I kan spadsere eller kigge ud i.
Hvis lysten ikke er til at forlade hotellet, er der absolut, ingen der tvinger jeg.
Hvis I vil dase på værelset hele dagen, kun afbrudt af noget mad i ny og næ, skal det også stå jer frit for.
På kæresteopholdet i Danmark er det kun jer, der sætter rammerne for jeres oplevelse. Med andre ord: En hyggelig spadseretur til gårdbutikken er kun hyggelig, hvis I tænker det sådan.
Sluk telefonerne og efterlad computeren derhjemme
En rigtig god tip til parforholdet, om I drager på et luksuriøst eller billigt kæresteophold, er, at I skal koble fra med hinanden og uden telefoner. I skal give jer selv mulighed for at stresse af og slappe af.
Telefonerne kan vi sjældent leve uden. Tag dem derfor gerne med, men hold dem på lydløs eller slukket i den tid, I er tjekket ind. Forsøg så meget I kan at afholde jer fra telefonen.
Der er altid lige en mail, en sms eller et opkald, når den er tændt. Det behøver ikke være arbejde, der er bare lige noget, som skal tjekkes. Lad det ligge til hverdagen igen rammer om et par dage. Forsøg at slappe af sammen, i stedet for at holde jer opdateret, nu hvor I endelig har fri sammen.
Desuden er der intet mere usexet og belastende end en partner, der ikke er til stede. Vær i stedet til stede sammen med din partner. Det giver et langt bedre ophold og forudsætningerne for en mere behagelig hverdag, når I vender tilbage.
Hvis I føler jer overbeviste, så undersøg nogle kæresteophold på tilbud. I kan være heldige, at det helt rigtige ophold for jer er på halvpris. Det er værd at undersøge.
FAQ
Vi har forsøgt at sammenfatte nogle spørgsmål, som der ofte stilles i forbindelse med ophold til kærester.
Hvor skal vi tage på et romantisk ophold?
Placeringen er altid en af de store udfordringer.
Prøv at forestille jer det mest optimale ophold. Hvad inkluderer det?
Inkluderer det noget med natur, med hyggelige spisesteder væk fra byerne, med unik havudsigt mm.? I så fald må I forsøge at indarbejde det i jeres valg af den geografiske placering.
Ofte får I dog ikke set lige så meget af landskabet, som det måske var ønsket. Det skal også med i overvejelserne.
Hvad skal vi lave på vores ophold?
Det romantiske ophold skal selvfølgelig kunne inkludere alle de parforhold, der er at finde derude. Hvis lysten er til at være aktiv eller inaktiv, finder I et ophold, der passer til det.
Med det nævnt er det næsten obligatorisk, at I skal se havene møde hinanden, hvis opholdet f.eks. foregår tæt ved Skagen.
Er et weekendophold dyrt i Danmark?
Weekendophold kan være meget dyre. De kan også være billige. De er op til jer at vurdere, hvor meget I vil betale.
At opholdene på kro og hoteller skulle være utrolig dyre, er lidt en myte. I har altid mulighed for at finde et billigere hotel eller kro, dog vil den geografiske placering så ikke være helt efter jeres ønske – måske.
Det handler om parrets prioriteringer.